SkønhedsMagasinet

Miniguide til at tjekke dit ansigt og din hud på kroppen for hudforandringer

hud på kroppen for hudforandringer

Din hud ændrer sig løbende. Små prikker, ujævnheder og knopper kan dukke op uden, at du lægger mærke til det med det samme. De fleste forandringer er ufarlige, men det kan være en fordel at tjekke huden jævnligt for ændringer, så du kan reagere hurtigt, hvis noget ser anderledes ud.

Et godt hudtjek kan sagtens udføres hjemme, og det kræver kun et spejl, godt lys og lidt systematik. Du kan læse med her, hvis du vil blive bedre til at holde øje med din hud, både i ansigtet og på kroppen.

Sådan gennemfører du et hudtjek

Start med at opdele kroppen i områder: ansigt og hals, bryst og mave, ryg, arme, ben og fødder. Gå derefter metodisk frem. Brug et spejl til at se bagpå ryggen, og få eventuelt hjælp af en anden, hvis du har svært ved at se det hele selv.

Når du tjekker din hud, skal du kigge efter:

  • Nye knopper eller pletter, som ikke har været der før
  • Forandringer i farve eller form
  • Ujævnheder, der vokser eller skifter udseende
  • Sår, der ikke heler

Vær også opmærksom på, om du oplever kløe, svie eller blødning, da det kan være tegn på, at noget ikke er, som det plejer.

Det skal du især lægge mærke til i ansigtet

Huden i ansigtet er tyndere end på resten af kroppen og bliver udsat for sollys året rundt. Derfor er det vigtigt at holde øje med små knopper og farveændringer. især omkring øjne, næse og pande.

Milier er en af de forandringer, mange opdager omkring øjnene. De ligner små hvide prikker og er faste at røre ved. De opstår typisk i områder, hvor huden er tynd, og hvor hudens naturlige afskalning ikke fungerer optimalt. De er hverken betændte eller farlige, men kan alligevel være generende.

Knopperne kan ikke fjernes med creme, peeling eller udpresning, men det er muligt at få foretaget en milier fjernelse, hvis man ønsker det. Behandlingen foregår med laser og kræver lokalbedøvelse.

Brug kroppen som kort

For at huske, hvilke områder du har undersøgt, og hvilke forandringer du allerede kender, kan du med fordel bruge kroppen som et kort. Kig efter symmetri og husk på, hvordan dine mærker og pletter plejer at se ud. Hvis en forandring pludselig ændrer form, bliver mørkere eller begynder at hæve sig op, er det en god idé at få den tjekket.

Du kan også tage billeder af dine pletter og gemme dem, så du har noget at sammenligne med næste gang.

Gør hudtjek til en vane

Du behøver ikke undersøge huden hver uge, men et månedligt tjek er ofte passende. Hvis du har mange modermærker eller tidligere har haft hudforandringer, kan det være en fordel at lave tjekket lidt oftere.

Det kan gøres i forbindelse med, at du alligevel smører dig ind i creme eller efter et bad. Hvis du gør det til en fast rutine, vil du hurtigt lægge mærke til, hvis noget ser anderledes ud end normalt.

På tjekdinhud.nu kan du finde en enkel guide med billeder og trin-for-trin-anvisninger, der viser dig, hvordan du undersøger din hud effektivt.