SkønhedsMagasinet

Kom i gang med at lave negle – med et neglesæt og en neglebog

Kom i gang med at lave negle

Hvis du går med et ønske om at lave dine egne negle derhjemme, men ikke helt ved, hvor du skal starte, er et godt neglesæt og lidt basal viden vejen frem. Det behøver hverken være dyrt, svært eller tage lang tid. Med det rigtige udstyr og en god guide ved hånden kommer du hurtigt i gang og får meget bedre resultater, end du måske tror.

Et neglesæt gør det nemt at komme godt fra start, fordi det typisk indeholder de vigtigste produkter, du skal bruge. Du slipper for at købe tingene enkeltvis og undgår samtidig at stå og mangle noget midt i processen.

Hvad bør et godt neglesæt indeholde?

Når du vælger et neglesæt, er det vigtigt, at det dækker de grundlæggende behov. 

Her er nogle af de ting, det som minimum bør indeholde:

  • En base coat, der sørger for, at lakken hæfter bedre
  • En top coat, der beskytter og forlænger holdbarheden
  • Gel polish i et par fine farver
  • En UV eller LED lampe til at hærde produkterne
  • Fil, buffer og neglebåndsskubber til prep 
  • Rensevæske og wipes til at fjerne overskydende produkt

Vil du gerne hurtigt i gang, kan du med fordel købe et neglesæt, der indeholder det hele. Du kan altid udvide din samling af negleprodukter på sigt, i takt med at du bliver dygtigere til nail art. 

Derfor er en god neglebog et vigtigt supplement

Selvom mange videoer på nettet lover hurtige løsninger, er det ofte de grundige forklaringer i en neglebog, der virkelig rykker. En god bog om DIY-negle hjælper dig med at forstå, hvordan de forskellige produkter bruges korrekt, og hvorfor det er vigtigt at forberede neglene ordentligt.

En neglebog viser dig også, hvad du skal være opmærksom på, så du undgår fejl som løft, ujævn lak eller skader på naturneglen. Derudover får du idéer til simple designs og lærer, hvordan du med få produkter kan få neglene til at se flotte og velplejede ud.

Der findes ikke mange neglebøger på dansk, men der findes nogle enkelte. En af dem er ’NEGLE – Den store guide til DIY-gelnegle’, der er blevet solgt i tusindvis af eksemplarer. 

Start simpelt og byg videre derfra

Når du først har styr på teknikken, kan du begynde at eksperimentere med flere farver, dekorationer og effekter. Men i starten handler det mest af alt om at få et godt flow og lære, hvordan produkterne arbejder sammen. Derfor er det oplagt at begynde med et simpelt neglesæt og supplere med en neglebog, der hjælper dig gennem de første hjemmebehandlinger.

Her er et par ekstra tips til dig, der er ny:

  1. Tag dig god tid og prøv dig frem i et roligt tempo
  2. Rens og forbered neglene grundigt før påføring
  3. Sørg for, at produkterne hærder i den tid, der anbefales
  4. Brug tynde lag (det giver et pænere og mere holdbart resultat)

Find det neglesæt, der passer til dig

Der findes mange forskellige typer neglesæt, og det er ikke sikkert, at det største eller dyreste nødvendigvis er det bedste for dig. 

Tænk over, hvor meget du vil bruge det, hvor ofte du vil lave negle, og om du vil prøve mange farver eller bare have det mest nødvendige. Det vigtigste er, at du finder et sæt, der passer til dit niveau og dine ønsker.